Sony Pictures har udsendt en ny trailer til actionkomedien “[url=/film/21-jump-street-2012]21 Jump Street[/url]”, der er baseret på tv-serien af samme navn, som var med til at starte Johnny Depps karriere.
[b][url=http://filmz.dk/film/21-jump-street-2012/trailers/53198]Se traileren her[/url].[/b]
I den nye udgave af “21 Jump Street” spiller Jonah Hill og Channing Tatum to nyuddannede politibetjente, der efter en række pinlige optakter i stedet bliver overført til en ny undercover-afdeling, hvor de skal infiltrere et gymnasie som elever og løse en stor narkosag.
Udover Hill og Tatum medvirker også Ice Cube, Brie Larson, Dave Franco, Nick Offerman og Rob Riggle i filmen, der er instrueret af “[url=/film/det-regner-med-frikadeller]Det regner med frikadeller[/url]”-instruktørparret, Phil Lord og Chris Miller.
Den nye plakat kan findes ved at klikke i galleriet under nyhedsbilledet.
“21 Jump Street” skruer op for charmen i biograferne 3. maj 2012.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
