På ComingSoon.net kan man nu se den nye trailer til actionbraget “Wanted” med bl.a. Angelina Jolie. Foruden Jolie spiller James McAvoy, Morgan Freeman, Terence Stamp og Thomas Kretschmann også med i filmen.
“Wanted” handler om den 25-årige Wes (McAvoy), som lever et sølle og uengageret liv, indtil han møder Fox (Jolie), der viser sig at være en toptrænet lejemorder. Hun rekrutterer ham ind i hendes organisation, ledet af Sloan (Freeman). Wes trænes op og får nu mulighed for at hævne sig på sin fars mordere. Men han finder snart ud af, at ikke alt er, som det ser ud til at være.
Filmen er instrueret af russiske Timur Bekmambetov og får premiere 27. juni 2008.
