Warner Bros. har frigivet den nye trailer til deres ventede dystopiske fremtidsfilm “I Am Legend”, der har Will Smith i hovedrollen. Traileren, der byder på de første glimt af filmens blodtørstige væsner, kan ses online gennem WorstPreviews.

Robert Neville (Smith) er en genial forsker, men ikke engang han kunne inddæmme den frygtelige verdenstruende virus, der var ustoppelig, uhelbredelig og menneskeskabt. Da han af uforklarlige årsager viser sig at være immun overfor virussen, er Neville nu den sidste menneskelige overlevende i hvad, der engang var New York og muligvis hele verden. Men mareridtet er langt fra forbi, og snart begynder han at ønske, at han virkelig var alene…

“I Am Legend”, er instrueret af Francis Lawrence (“Constantine”) og indtager de danske biograflærreder 25. december.