Nu er den officielle trailer til fantasyfilmen “Pan’s Labyrinth” gået online hos IGN Filmforce. Filmen, der både er skrevet og instrueret af Guillermo del Toro, udsendes i udvalgte amerikanske biografer 29. december.

Det surrealistiske eventyr handler om en lille pige, der sammen med sin mor og adoptivfar flytter ind i et gammelt hus i det nordlige Spanien i 1943, efter fascismen har rejst sig omkring dem. Pigen søger derpå ind i en dyster fantasiverden hun selv har skabt, hvor hun må lære at affinde sig med de ting, der sker omkring hende i den virkelige verden.

På rollelisten finder man Ivana Baquero, Doug Jones, Sergi López, Ariadna Gil, Maribel Verdú, og Álex Angulo.