Twitchfilm kan fremvise den seneste trailer til Werner Herzogs længe forsinkede actiondrama “Rescue Dawn”, der har Christian Bale i hovedrollen.

Filmen er baseret på Herzogs egen dokumentar fra 1997, “Little Dieter Needs to Fly”, og fortæller den sandfærdige historie om tyskfødte Dieter Dengler, der endelig fik sit ønske opfyldt om at blive pilot og derpå meldte sig ind det amerikanske militær under Vietnam-krigen. Desværre blev han skudt ned over Vietnam og blev taget til fange.

På rollelisten finder man desuden Steve Zahn, Marshall Bell, François Chau og Jeremy Davies.