Universal Studios har udsendt en ny trailer til “[url=/film/robin-hood-2010]Robin Hood[/url]”, Ridley Scotts ventede, nye filmfortolkning om den bueskydende folkehelt, der denne gang portrætteres af Russell Crowe.

Traileren kan ses [url=http://filmz.dk/film/robin-hood-2010/trailers/24671]her[/url].

Filmen følger Robin Hood og hans håndgangne mænd, der i det 13. århundreds England tager kampen op mod korruptionen i Nottingham og står i spidsen for et oprør mod kongemagten.

Cate Blanchett spiller i filmen Robin Hoods udkårne Lady Marian, mens Scott Grimes ses i rollen som hans nevø Will Scarlet og Kevin Durand som Lille John. Danny Huston spiller Richard Løvehjerte.

“Robin Hood” indtager danske biografer 13. maj 2010.

[i][url=http://filmz.dk/film/robin-hood-2010/news]Læs flere nyheder om “Robin Hood”[/url].[/i]