Universal Pictures har udsendt en ny trailer til “[url=/film/da-vinci-mysteriet]Da Vinci mysteriet[/url]”-instruktøren Ron Howards kommende sportsfilm, “[url=/film/rush]Rush[/url]”, der har Chris Hemsworth (“[url=/film/avengers-the]The Avengers[/url]”) og Daniel Brühl (“[url=/film/inglourious-basterds]Inglourious Basterds[/url]”) i hovedrollerne.

[b][url=http://filmz.dk/film/rush/trailers/76752]Se traileren her[/url].[/b]

“Rush” foregår i 1970’erne og skildrer forholdet mellem de to bedste venner og konkurrenter James Hunt og Nicki Lauda og deres kamp for at vinde Formel 1-mesterskabet – en kamp, der næsten kostede Lauda livet, da han kørte galt i 1976. Han mistede et øre og lå i koma, men vendte tilbage seks uger senere for igen at konkurrere mod Hunt.

“Rush”, der er skrevet af Peter Morgan (“[url=/film/queen-the]The Queen[/url]”, “[url=/film/frost-nixon]Frost/Nixon[/url]”), har foruden Hemsworth og Brühl også Olivia Wilde, Alexandra Maria Lara, Natalie Dormer og Christian McKay på rollelisten.

Hemsworth og co. drøner ind i danske biografer 12. september.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]