20th Century Fox har udsendt en ny trailer til fantasy-komedien “[url=/film/tandfeen]Tandfeen[/url]”, der har Dwayne “The Rock” Johnson i hovedrollen. Traileren kan ses [url=http://filmz.dk/film/tandfeen/trailers/21257]her[/url].
I filmen spiller Johnson den hårde miniput-hockeyspiller Derek Thompson, også kendt som tandfeen, hvis kælenavn kommer af, at han har fået for vane at slå tænderne ud på sine modstandere. Da Derek en dag tager modet fra en ung spiller, bliver han dømt til en uges hårdt arbejde som ægte tandfe, komplet med strutskørt, vinger og tryllestav.
I begyndelsen er Derek klodset og vaklende, mens han hemmelighedsfuldt prøver at snige sig gennem fremmede hjem for at fjerne børnenes rokketænder. Det viser sig dog hurtigt, at Derek langsomt tilpasser sig det nye job og samtidig begynder at genfinde sine egne tabte drømme.
“Tandfeen” trækker tænder ud i danske biografer 26. marts.
