En ny trailer til Dimension Films’ kommende actionfyldte spilfilmatisering “DOA: Dead or Alive” er nu gået online. Traileren, der kan byde på en masse nye kig på de kamptrænede skønheder og deres strabadser, kan ses i en tysksynkroniseret version hos Moviemaze.
“DOA: Dead or Alive”, som bygger over Tecmos populære videokampspil, der bl.a. kendetegnes ved sexede kvindelige kæmpere i afslørende dragter, fokuserer på en håndfuld kvindelige kampsportsmestre i en kampsportsturnering til døden på en eksotisk ø.
I hovedrollerne finder man Devon Aoki, Holly Valance, Sarah Carter, Jaime Pressly og Natassia Malthe.
Hong Kong instruktøren Corey Yuen (“The Transporter”) står bag kameraet på filmen, der får amerikansk premiere 8. september.
