Det er nu muligt at danne sig et nyt indtryk af Spider-Mans nye grumme modstander, Venom, da Sideshow Collectibles kan fremvise en række billeder af en kommende “Spider-Man 3”-samlerfigur med den populære superskurk.
Karakteren Venom, der i de danske tegneserier går under navnet Krybet, og som mange betragter som murkravlerens ærkefjende, er resultatet af en symbiose mellem en udenjordisk symbiot og fotografen Eddie Brock (Topher Grace), en menneskelig vært, der nærer had til både Spider-Man og hans alter ego, Peter Parker.
Den tredje film i serien har igen Tobey Maguire i titelrollen som netsvingeren, der nu må stå overfor en endnu større udfordring i sit besværlige dobbeltliv som superhelt.
Sam Raimi sidder atter i instruktørstolen, mens musikken denne gang komponeres af Christopher Young. “Spider-Man 3” får premiere til maj.
[UPDATE: Billedet er nu blevet fjernet fra Sideshow Collectibles].
