Dark Horizons har fået fat i en række nye billeder fra Richard Linklaters forestående scifi-projekt “A Scanner Darkly”, som har Keanu Reeves i hovedrollen.

“A Scanner Darkly” er baseret på Phillip K. Dicks science-fiction roman og foregår i fremtiden, hvor undercover-agenter får ændret deres ansigt såvel som identitet. Reeves spiller en af disse agenter, som har et overforbrug af narkotikaet Substance D, der gør at han udvikler personlighedsspaltning.

Scenerne i scifi-filmen, der også kan byde på Winona Ryder, Woody Harrelson og Robert Downey Jr., er blevet optaget som traditionel live-action film og derpå animeret. Filmen får amerikansk premiere 7. juli.