På siden HorroBid.com kan man se en række nye billeder fra optagelserne til New Lines kommende remake af gyserklassikeren “Fredag den 13.”. Billederne viser bl.a. Jason Voorhees uden maske.
Den nye “Fredag den 13.” er instrueret af Marcus Nispel (“Pathfinder”, “The Texas Chainsaw Massacre”) og er en genfortælling af de tre første originale film i serien om unge vejledere ved Crystal Lake-sommerlejren, der systematisk og brutalt bliver slagtet af en mystisk morder.
Filmens manuskript er udarbejdet af Damian Shannon og Mark Swift, og Jason vil påny indlede sit blodige hævntogt i danske biografer fra 13. februar, 2009.
