Filmsiden Actuacine kan fremvise en mængde nye billeder fra 20th Century Fox’ kommende eventyrkomedie “Nat på museet” (“Night at the Museum”), der har Ben Stiller i hovedrollen.
Filmen følger den klodsede sikkerhedsvagt Larry Daley på det naturhistoriske museum. Ved et uheld kommer han til at slippe en ældgammel forbandelse løs fra en faraos stentavle, der gør, at alle de udstoppede dyr og insekter i udstillingerne bliver bragt til live og skaber kaos i byen.
“Nat på museet” instrueres af Shawn Levy, og har desuden Owen Wilson, Robin Williams og Ricky Gervais på rollelisten. Filmen får premiere 9. februar, 2007.
