Yahoo! Movies kan fremvise en række nye billeder fra “Resident Evil: Extinction”, den kommende tredje film i den populære spilfilmatisering over Capcoms horror-spil.

“Extinction”, som udsendes i de amerikanske biografer til september, har desuden Milla Jovovich, Oded Fehr, Ali Larter, Iain Glen, Ashanti, Chris Egan, Spencer Locke, Jason O’Mara og Mike Epps på rollelisten.

I filmen har Alice (Jovovich) sammen med en flok andre overlevende søgt tilflugt i Nevada-ørkenen, hvor hun snart efter bliver jagtet af hungrende zombier og forskere fra Umbrella, som ønsker at studere hende. Men selv har hun kun ét mål for øje: hævn.

“Resident Evil: Extinction” er instrueret af Russell Mulcahy efter et manuskript af Paul W. S. Anderson.