Det er nu muligt at se en håndfuld nye billeder fra den kommende anime-storfilm “Steamboy”, som er instrueret af Katsuhiro Otomo, manden bag den succesfulde “Akira” fra 1988.

“Steamboy” foregår i 1900-tallets England og handler om en ung opfinder, der en dag modtager en utrolig opfindelse kaldet en ‘Steam Ball’ fra sin bedstefar i USA. En ond organisation forsøger imidlertid at få fat i denne opfindelse, så de kan udnytte den til deres egne, skumle formål.

Den animerede film er den næstdyreste anime-film produceret til dato, kun overgået af Hayao Miyazakis “Chihiro og Heksene”. Det vides ikke endnu hvornår Columbia Tristar Pictures udsender filmen i den vestlige verden.

Klik på overskriften for at se billederne.