Lionsgate har udsendt fire nye billeder fra thrillergyseren “[url=/film/descent-part-2-the]The Descent: Part 2[/url]”, opfølgeren til Neil Marshalls roste klaustrofobihit “[url=/film/descent-the]The Descent: Nedstigning til helvede[/url]”.
Billederne kan ses i galleriet [url=http://filmz.dk/forum/gallerier/descent-the-part-2-40095/image/43873#new]her[/url] – der skal dog advares mod spoilere til de, der ikke har set den første film om en huleudforskningstur, der udvikler sig til et mareridt.
Shauna MacDonald er tilbage i rollen som Sarah, som i begyndelsen af “The Descent: Part 2” dukker fortvivlet og blodindsmurt op i bjergområdet, hvorefter en mistænksom sherif tvinger hende sammen med et redningshold tilbage i det dystre hulesystem for at lokalisere resten af hendes forsvundne gruppe af veninder.
Samtidig har “The Descent: Part 2” netop fået en dansk premieredato – det vil være muligt igen at stige ned til helvede i biograferne 4. december.
