Den tyske side The Crazy Hunters har nu samlet et enormt billedgalleri med nok hvert eneste billede, som der er blevet frigivet til det ventede mutanteventyr “X-Men: The Last Stand”, hvor det også er muligt at finde nogle helt nye glimt fra filmen af bl.a. Angel og Jean Grey.

I “The Last Stand”, som er den tredje og afsluttende film i trilogien, må holdet af farverige mutanter ikke blot stå overfor den genopstandne Jean Grey, som nu besidder Dark Phoenix’ altødelæggende kræfter, men også en ny “kur”, som truer med at fjerne deres evner. I mellemtiden rykker den ondsindede Magneto frem med sit nydannede Broderskab.

Marvels utrolige X-Men tager den sidste kamp op i biografen fra 26. maj.