Den russiske filmside filmz.ru kan nu fremvise to nye flotte filmplakater til Peter Jacksons stort opsatte genindspilning af “King Kong”.

Den ene viser Kong sammen med Naomi Watts på toppen af Empire State Building, mens den [url=http://www.filmz.ru/pub/61/4009_9.htm]anden[/url] er et nyt billede af kæmpeaben i junglen.

Filmen instrueres af Peter Jackson, og manuskriptet til eventyret, der er baseret på den oprindelige film fra 1933, er skrevet af det Oscar-vindende hold Jackson, Fran Walsh og Philippa Boyens.

“King Kong” rammer de danske biografer 14. december.