På YouTube er der mulighed for at se en musikvideo med den nye Linkin Park sang “What I’ve Done”, der indeholder “Spider-Man 3” klip, hvoraf nogle af dem er spritnye. Man får blandt andet et kig på Venom.
I “Spider-Man 3” er det lykkedes Peter Parker at finde en balance i sit forhold til Mary Jane og dobbeltlivet som superhelt. Men efterhånden som Spider-Man opnår endnu større forgudelse fra offentligheden og ikke mindst fra den skønne Gwen Stacey, bliver Peter alt for selvsikker og begynder at overse de folk, som virkelig holder af ham.
Spider-Man spinder sit net ud over de danske biografer 3. maj og har stadigvæk Tobey Maguire i titelrollen og Kirsten Dunst som den rødhårede skønhed, Mary Jane, på rollelisten.
