Så er der godt nyt til alle fans af den stort opsatte filmatisering af “Transformers”. Filmsiden JoBlo kan nemlig fremvise fire nye billeder med Optimus Prime, Bumblebee og Ratchet. To af billederne er angiveligt fra selve filmen; billedet af en Transformer fastfrosset i is og Autobotterne i baghaven.
[url=http://www.aintitcool.com/display.cgi?id=24215]AintItCool.com[/url] kan samtidig vise billeder med konceptdesigns med selveste Optimus Prime, Blackout og Scorponok.
Filmen, som er baseret på den populære legetøjsserie, produceres af Steven Spielberg. På rollelisten finder man bl.a. Shia LaBeouf, Megan Fox, Jon Voight og Kevin Dunn.
Det er deres krig, men vores verden, når “Transformers” lader slaget stå i biografer fra 4. juli, 2007.
