Aquaman fisherman plot / Filmz.dk

Undervandskrig: Nyt billede fra “Aquaman” afslører detaljer om plottet.

I et nyt kig på årets eneste DCEU-film, “Aquaman”, ser vi Fisherman King, som den onde King Orm vil overtale til krig imod menneskene.

Billedet er set fra King Orms blik, idet han henvender sig til Fisherman King med ønsket om krig imod menneskene.

Orm ønsker krig, fordi menneskene forurener havet, imens Aquaman – halvbror til Orm – tror på det gode i menneskene.

Du kan se billeder af King Orm og den anden skurk i “Aquaman” – Black Manta – lige her.

Første trailer til “Aquaman” bliver frigivet ved weekendens San Diego Comic-Con.

“Aquaman” får dansk premiere d. 20. december.