Et nyt billede af en blodig Bruce Willis som den ukuelige strømer John MacClane under optagelserne til den fjerde omgang “Die Hard” er gået online og kan ses hos filmsiden Latino Review.
Den aldrende McClane skal i den nye film op imod computerterrorister, der forsøger at lukke landets computersystemer ned på USA’s uafhængighedsdag. Den mystiske bagmand har taget højde for samtlige digitale indgangsvinkler, men har dog ikke kunne forudse McClanes gode gammeldags hårdhændede modspil.
“Live Free or Die Hard” instrueres af Len Wiseman, og på rollelisten finder man desuden Justin Long og Maggie Q.
