USA Today kan i en længere online-artikel omkring Paramount Pictures’ filmatisering af “Iron Man” fremvise det første officielle billede af Robert Downey Jr. i rollen som helten og industrialisten Tony Stark.

“Iron Man”, der bygger over Marvels populære tegneserie, handler om den rige opfinder Tony Stark, der om aftenen iklæder sig en højteknologisk panserdragt og bekæmper uretfærdighed og terrorisme. På rollelisten finder man desuden Terrence Howard, Gwyneth Paltrow, Jeff Bridges og Shaun Toub.

Jon Favreau står bag kameraet på produktionen, der får premiere 2. maj, 2008.