ComingSoon.net kan fremvise et nyt detaljeret billede af den panserklædte superhelt “Iron Man”, som han tager sig ud i den nye store filmatisering af Marvels berømte tegneserie.

“Iron Man”, der har Robert Downey Jr., Gwyneth Paltrow, Jeff Bridges og Terrence Howard på rollelisten, handler om den rige opfinder Tony Stark (Downey Jr.), der om aftenen iklæder sig en højteknologisk panserdragt og bekæmper uretfærdighed og terrorisme efter at have lidt en livstruende hjertefejl i det krigshærgede Afghanistan.

Heltens berømte panserdragt er designet af den Oscar-belønnede effektmester Stan Winston. “Iron Man” får dansk biografpremiere 2. maj.