Gary J. Tunnicliffe, som har stået for “Hellraiser”-ikonet Pinheads design siden den tredje film i serien, har gjort et forsøg på at modernisere karakteren til det kommende remake af den originale film.

Tunnicliffe har gjort dette forsøg uden støtte fra filmstudiet, som indtil videre ikke direkte har kontaktet ham mht. at vende tilbage. Han mente, at han lige så godt kunne forsøge at gøre sit bedste i stedet for bare at se karakteren lavet om til noget, som den ikke bør være, af en, som ikke er inde i “Hellraiser”-universet.

Studiet har tidligere sagt, at den nye film i serien skulle have et helt nyt og mere moderne look, så Tunnicliffe besluttede at lave Pinhead om og gøre karakteren kaotisk og blodig.

Dette tog han billeder af, sendte til studiet og kom derefter i direkte kontakt med dem, hvor de gav udtryk for, at de var vældig tilfredse med det nye udseende, men derefter har der ingen kontakt været. Så Tunnicliffe er endnu ikke sikker på, om han denne gang blot vil følge projektet som en fan eller som en del af holdet, og han har derfor udgivet sine billeder af Pinhead, som kan ses [url=http://www.worstpreviews.com/images/headlines/temp/temp1153.jpg]her[/url].