I [url=http://filmz.dk/stadig-liv-i-filmudgaven-af-akira]sidste måned[/url] forlød det, at der muligvis stadig var liv i den ellers droppede filmudgave af anime- og manga-klassikeren “[url=/film/akira-2011]Akira[/url]” – og nu kan Collider bekræfte, at projektet er tilbage på sporet med nye manuskriptforfattere inde over.

Mark Fergus og Hawk Ostby, som tilpassede “[url=/film/children-of-men]Children of Men[/url]” og arbejdede på “[url=/film/iron-man]Iron Man[/url]”, står for det nye manuskript hos Warner Bros. og skulle snart være klar til at indlevere et færdigt manus.

Leonardo DiCaprios produktionsselskab Appian Way er tilsyneladende ikke længere involveret i projektet, der nu vil blive én lang spillefilm i stedet for den før planlagte todelte filmhistorie, der skulle filmes kort efter hinanden.
[full]
“Akira”, der bygger over Katsuhiro Otomos 20 bind lange manga-fortælling, er en dystopisk og postapokalyptisk historie om en ung motorcykelbande, der bliver involveret i et hemmeligt militæreksperiment.

Selvom der ikke foreligger mange oplysninger om den nye, amerikanske live-action-fortolkning, er det blevet oplyst, at lokaliteten er blevet flyttet fra det originale Neo-Tokyo til et post-apokalyptisk Manhattan – og den berømte røde motorcykel er også blevet bekræftet med.

Hvis Warner Bros. godkender det nye manuskript, kan den stort budgetterede film påbegynde optagelser til næste år og få premiere i 2011.

[i]Læs også [url=http://filmz.dk/filmudgaven-af-akira-aflivet]Filmudgaven af “Akira” aflivet[/url].[/i][/full]