Hos Flurl.com er det nu muligt at se et længere promo klip til fortsættelsen på Paul Verhoevens iskolde erotiske thriller “Basic Instinct – Iskoldt begær”. Filmen bærer titlen “Basic Instinct 2: Risk Addiction”.
14 år efter den originale film vender Sharon Stone tilbage i rollen som den sexede og manipulerende forfatterinde Catherine Tramell, som endnu en gang kommer på kant med loven.
En ung psykiater fra Scotland Yard, Dr. Andrew Glass, bliver sat på at skulle evaluere hende, men langsomt bliver han fascineret af den udspekulerede kvinde og han er snart endnu en brik i hendes forførende spil.
Det omtalte klip indeholder vold og nøgenscener, og er ikke for børn eller sarte sjæle!
“Basic Instinct 2” får amerikansk biografpremiere 31. marts.
