Den sicilianske mafia var tilsyneladende tæt på at forsøge at presse penge ud af filmholdet bag “Oceans’s 12”, som i den sidste tid har lavet optagelser på Sicilien, men blev stoppet af det italienske politi.
Ifølge politikilder havde man observeret mafiabosser snuse rundt omkring optagelserne, og man havde efterfølgende anholdt 23 personer som sigtes for pengeafpresning – heraf skulle to personer være direkte involveret i afpresningen af filmholdet.
Ifølge filmens producer, Jerry Weintraub, har filmholdet dog ikke lidt synderlig overlast: “[i]Vi blev ikke på noget tidspunkt kontaktet af nogen mafia, der ville presse penge ud af os. Hele Italien var vidunderlig. Vi havde det kun skønt dér.”[/i]
