Warner Bros. har nu lanceret den officielle hjemmeside til deres kommende dystre stop-motion animationsfilm “The Corpse Bride”, der er instrueret af Tim Burton.
På den flotte og stemingsfulde side kan man gå på opdagelse i filmens univers og f.eks. besøge værtshuset, Viktors værelse og torvet, hvor man kan se filmens trailer, downloade walpapers og læse om karakterne. Rundt omkring gemmer der sig små hemmeligheder, der fører til ting som skjulte screensavers, små spil og klip fra filmen.
I “The Corpse Bride” følger man den unge Viktor van Dort, der rejser til underverden for at gifte sig med et mystisk lig, mens hans levende kone, Victoria, længselsfuldt venter hans tilbagekomst.
På rollelisten over stemmer finder man Johnny Depp, Helena Bonham Carter, Emily Watson og Christopher Lee. Danny Elfman komponerer musikken til filmen.
“The Corpse Bride” får amerikansk premiere 23. september.
