20th Century Fox har nu lanceret den officielle hjemmeside til superhelteopfølgeren “X-Men 3”, som i øjeblikket er i gang med optagelser.

Siden indeholder indtil videre kun en stemningsfuld flash-intro, men vil senere få opdateret sit indhold med bl.a. den lovede teaser-trailer.

“X-Men 3” er igen prydet af de originale stjerner, som denne gang får følgeskab af bl.a. den blålige og intellektuelle mutant Beast i skikkelse af Kelsey Grammer, og Vinnie Jones som den brutale Juggernaut. Desuden medvirker Maggie Grace som Kitty Pride, også kendt under navnet Shadowcat.