Efter at have udsendt en række forskellige teasere til “[url=/film/lucky-luke]Lucky Luke[/url]” er franske UGC nu klar med den endelige trailer til deres kommende live-action-filmatisering af den berømte westerntegneserie.
Traileren, der dog ikke er undertekstet, kan ses hos [url=http://twitchfilm.net/news/2009/10/full-trailer-arrives-for-james-huths-lucky-luke.php]TwitchFilm[/url].
I titelrollen som den ikoniske westernhelt, der er hurtigere end sin egen skygge, finder man Jean Dujardin. James Huth (“[url=/film/hellphone]Hellphone[/url]”) står for instruktionen på action-komedien, som lægger sig tæt op ad det oprindelige tegneserieforlæg af Morris og Rene Goscinny.
I filmen får Lucky Luke til opgave at genetablere orden i Daisy Town, hvor han stifter bekendtskab med berygtede typer som Billy the Kid og den berygtede cowgirl Calamity Jane, Jesse James samt andre kendinge fra tegneserien.
