Han vil kun instruere “The Batman”, hvis den bliver perfekt. Alligevel har Ben Affleck senest forsikret alle om, at han bestemt stadig laver solofilmen om Batman. Nu er det så officielt: “The Batman” skal have ny instruktør.

[i]Se også: [url=/ben-affleck-slaar-fast-jeg-laver-the-batman]Ben Affleck slår fast: Jeg laver “The Batman”[/url][/i]

Det er [url=http://variety.com/2017/film/news/ben-affleck-the-batman-will-not-direct-1201971566/]Variety[/url], der afslører, at Ben Affleck altså ikke bliver DC-instruktør. Begrundelsen fra Affleck er, at han ikke kan overskue både rollen som instruktør og skuespiller:

[i]”Jeg har besluttet at finde en makker, der er instruktør, som kan samarbejde med mig på denne kæmpe film. Jeg er stadig med, men vi leder lige nu efter en instruktør,”[/i] siger Ben Affleck.

Dermed står det klart, at Affleck stadig spiller rollen som Batman, men han vil ikke længere stå med instruktør-ansvaret.

Den dobbeltrolle har han ellers tidligere håndteret udmærket i film som “[url=/film/town-the]The Town[/url]” og “[url=/film/operation-argo]Operation Argo[/url]”, der vandt Oscar for bedste film.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]