Efter længere tids spekulation har Warner Bros. endelig bekræftet, at Whitney Houstons bodyguard Kevin Costner skal medvirke i Zack Snyders “[url=/film/superman-man-of-steel]Superman: Man of Steel[/url]”.
Costner skal spille Jonathan Kent, Clarks Kents adoptivfar.
Instruktør Zack Snyder har selv følgende at sige om Kevin Costners medvirken: [i]”Jonathan Kent er den eneste faderfigur, Clark nogensinde har haft. Det var ham, der hjalp Clark med at forstå, hvad han som Superman havde mulighed for at udrette i verdenen. Kevin er en skuespiller, der er i stand til at kommunikere denne jordnære, stærke personlighed, som opdragede alletiders største superhelt.”[/i]
Diane Lane optræder i rollen som Jonathan Kents kone Martha, mens Henri Cavill spiller Superman/Clark Kent.
Filmen rammer biograferne i slutningen af 2012.
[i]
[url=http://filmz.dk/film/superman-man-of-steel/news]Klik her for at læse flere nyheder om “Superman: Man of Steel”[/url].[/i]
