Forleden bragte vi rygtet om, at Christopher McQuarrie som den første instruktør nogensinde får lov til at instruere endnu en “Mission: Impossible”-film med Tom Cruise i hovedrollen som Ethan Hunt. Den historie er nu officielt bekræftet.
[i]Se også: [url=/film/mission-impossible-rogue-nation/biograf]Anmeldelsen af “Mission: Impossible – Rogue Nation”[/url][/i]
“M:I”-filmene har ellers aldrig genanvendt en instruktør. Først Brian De Palma, så John Woo, J.J. Abrams, Brad Bird og endelig Christopher McQuarrie i den femte film. Nu bryder McQuarrie selv tavsheden på via Twitter, hvor han kortfattet og helt i franchisens ånd konstaterer: [i]”Mission: Accepted”[/i].
Tom Cruise har allerede meddelt, at han vender tilbage i hovedrollen som Ethan Hunt, imens der også spekuleres i, om Rebecca Ferguson vender tilbage i den kvindelige hovedrolle.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk?fref=ts]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
