Sony Pictures har nu officielt annonceret, at instruktøren Marc Webb skal stå bag den første film i den nye, dystre “Spider-Man”-franchise om Peter Parkers ungdom.
Webb, der tidligere hovedsageligt har instrueret musikvideoer, har blot en enkelt spillefilm bag sig – debuten “[url=/film/500-days-of-summer]500 Days of Summer[/url]”, som dog fik en god modtagelse og blev nomineret til en Golden Globe for bedste film. Filmz’ anmelder [url=http://filmz.dk/film/500-days-of-summer/biograf]skrev om filmen[/url]: [i]”… en romantisk komedie for dem, som normalt ikke kan fordrage romantiske komedier.”[/i]
Ifølge Sony skulle Marc Webb være et godt valg, da “500 Days of Summer” portrætterede unge mennesker nøjagtig på samme måde, som Sony ønsker med deres nye “Spider-Man”.
Der spekuleres nu i, at det muligvis også kan betyde, at stjernen fra “500 Days of Summer” – Joseph Gordon-Levitt – vil følge med Webb og iføre sig Spider-Man-kostumet i den kommende film, men dette er endnu ikke bekræftet.
Den nye “Spider-Man” vil blive skrevet af James Vanderbilt, der tidligere har stået bag David Finchers dystre seriemorder-thriller “[url=/film/zodiac]Zodiac[/url]”. Filmen forventes klar i 3D i 2012.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/den-nye-spider-man-bliver-mere-dyster-i-stil-med-batman-begins]Den nye “Spider-Man” bliver mere dyster – i stil med “Batman Begins”[/url].[/i]
