Mangt en Terminator-fan valgte fortrøstningsfuldt at bruge T2-valgsproget [i]”The future is not set”[/i], da der tilbage i begyndelsen af [url=/forum/item/28450/]forrige måned[/url] begyndte at svirre rygter om, at “Charlie’s Angels”-instruktøren McG skulle være blandt hovedkandidaterne til at stå bag det kommende fjerde kapitel i “Terminator”-filmsagaen. Men nu skulle det være officielt: McG [i]er[/i] instruktøren på “Terminator Salvation: The Future Begins”.
Warner Bros. Pictures regner med at filmen vil være klar i biograferne til sommeren 2009. “Terminator Salvation” vil være en helt ny filmserie i den populære cyborg-saga, hvor historien vil blive fortalt over tre film. Handlingen udspiller sig denne gang i fremtiden og vil skildre den direkte krig mellem det maskinstyrede SkyNet og menneskeheden.
McG har tidligere også stået for instruktionen på “We Are Marshall” hos Warner Bros. samt “Charlie’s Angels”-opfølgeren, “Uden hæmninger”.
