Netflix bliver nu medlem af Hollywood-organisationen MPAA.
De seks Hollywood-selskaber, der er medlemmer af Motion Picture Association of America, får nu selskab.
Paramount, Warner Bros., Sony, 20th Century Fox, Universal og Disney udvider nu Hollywood-klubben med dens første streaming-medlem, skriver Variety.
Netflix er nu optaget på lige fod i organisationen, der bedriver lobbyvirksomhed for filmindustrien i arbejdet med at beskytte copyright og bekæmpe netpirater.
MPAA-medlemskabet til Netflix sker efter de historiske 10 Oscar-nomineringer til Netflix-filmen “Roma” fra et Oscar-akademi, der hovedsageligt består af medlemmer fra det etablerede Hollywood.
Biograf-branchen har derimod stadig forbehold over for streaming-giganten – læs om det her.
