Der har i flere år været snak om at bringe Stephen Kings populære fantasy-serie “Det mørke tårn” til live via enten film eller tv.

Folkene bag “[url=/film/lost-saeson-1]Lost[/url]” har længe haft interesse i serien, men har ikke formået at få sat noget i gang. Det er der dog nu nogle andre, der har.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/j-j-abrams-vil-ikke-staa-bag-filmudgaven-af-the-dark-tower]J.J. Abrams vil ikke stå bag filmudgaven af “The Dark Tower”[/url].[/i]

Universal og tv-kanalen NBC har i længere tid været i forhandlinger om at få fat i rettighederne til “Det mørke tårn”, og det er nu efter et par måneder lykkedes. Med disse har de tænkt sig ikke blot at lave en film baseret på serien, men derimod hele tre film og også en tv-serie.

[full]Det er “[url=/film/da-vinci-mysteriet]Da Vinci mysteriet[/url]”-instruktøren Ron Howard, der skal stå for projektet, idet han skal instruere den første film samt første sæson af serien.

Akiva Goldsman, der skrev manuskriptet til “Da Vinci mysteriet”, skal lave plottet til tv-serien.

Stephen King selv er glad for samarbejdet og fortæller, at han har gået og ventet på, at det rigtige kreative hold kom til ham med deres idéer.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/ny-indspilning-af-stephen-kings-dyrekirkegaarden-paa-vej]Ny indspilning af Stephen Kings “Dyrekirkegården” på vej[/url].
[/i]
[i]”Ron, Akiva og Brian har sammen med Universal og NBC en stor interesse og passion for ‘Det mørke tårn’-serien, som, jeg ved, vil blive omdannet til en spændende række film og tv-serier,”[/i] udtaler King.

Hvis Universal og NBC kan formå at få fanget folks interesse med projektet, er der et stort marked at give sig i kast med, idet de syv bøger til sammen har solgt over 30 mio. eksemplarer verden over.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/stephen-king-planlaegger-fortsaettelse-til-ondskabens-hotel]Stephen King planlægger fortsættelse til “Ondskabens hotel”[/url].[/i][/full]