Park Chan-Wook har netop færdiggjort sin engelske debutfilm “[url=/film/stoker]Stoker[/url]”, men “Oldboy”-instruktøren hviler ikke på laurbærrene, hvorfor han allerede er i færd med at gøre sin næste film klar.

Filmen baseres på manuskriptet “Corsica 72”, der sidste år var at finde på listen over Hollywoods bedst manuskripter, der endnu ikke var blevet filmatiseret.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/chris-evans-snupper-hovedrollen-i-ny-post-apokalyptisk-thriller]Chris Evans snupper hovedrollen i ny post-apokalyptisk thriller[/url].[/i]

“Corsica 72” er skrevet af Neal Purvis og Robert Wade, som nok bedst er kendt for deres arbejde på James Bond-franchisen, idet de har været med til at skrive både “[url=/film/world-is-not-enough-the]The World is Not Enough[/url]”, “[url=/film/die-another-day]Die Another Day[/url]”, “[url=/film/casino-royale]Casino Royale[/url]”, “[url=/film/quantum-of-solace]Quantum of Solace[/url]” og “[url=/film/skyfall]Skyfall[/url]”.

Plottet omhandler to bedste venner fra den lille ø Corsica, der tager to meget forskellige veje gennem livet – den ene som en ærlig og hårdtarbejdende mand, den anden som en gangster. Da de begge bliver forelsket i den samme kvinde, ender det med at splitte dem ad, hvorefter deres meget forskellige baggrund for alvor kommer til at gøre betydning.

Foruden “Corsica 72” arbejder Chan-Wook også på den ultra-voldelige hævn-western “The Brigands of Ratttleborge”, der dog sandsynligvis først begynder optagelser efter færdiggørelsen af “Corsica 72”.

[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]