Du skal være en mindre “Olsen-banden”-ekspert for at blive dansk statsborger. Nu går Morten Grunwald, der spillede Benny i den populære franchise, i rette med testen om at opnå statsborgerskab. Han kalder spørgsmålene helt ude i skoven.

[i]Se også: [url=http://filmz.dk/statsborgertest-kraever-svar-paa-premiere-aaret-for-foerste-olsen-banden]Statsborgertest kræver svar på premiere-året for første “Olsen-banden”[/url][/i]

Det er [url=http://www.dr.dk/nyheder/indland/benny-om-olsen-bandens-foerste-film-det-kan-jeg-da-ikke-engang-selv-huske]DR[/url], der har spurgt den folkekære skuespiller, om han selv kan huske, hvornår den første “Olsen-banden”-film fik premiere:

[i]”Det kan jeg da ikke engang selv huske,”[/i] siger Grunwald, der altså ikke mener, at testen er skide god.

For at blive dansk statsborger skal man have 32 ud af 40 rigtige i en test, der altså blandt andet tester din viden på “Olsen-banden”. Og det er endda ikke det mindst vigtige i testen, mener Grunwald:

[i]”Det er mere relevant end mange af de andre spørgsmål. Jeg har kørt med mange taxachauffører med indvandrerbaggrund, og de kender ‘Olsen-banden’. Men det er klart, at hvis man kommer lige fra et krigshærget land, så er det svært at vide det.”[/i]

I stedet foreslår Morten Grunwald, der spillede rollen som Benny hele 14 gange, at man burde teste helt andre ting, end om man nu lige kan sin “Olsen-banden”:

[i]”Det burde ikke være en prøve som denne, der afgør, om man kan blive dansk statsborger. Det er andre kvaliteter, det kommer an på, som for eksempel humor og menneskelighed.”[/i]

Det er Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, som står bag testen. Du kan selv teste, om du er en ‘rigtig’ dansker [url=http://nyheder.tv2.dk/politik/2016-06-08-her-er-den-nye-proeve-kan-du-blive-dansk-statsborger]her[/url].

[i][url=http://https//www.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]