Oscar-showets producere har for vane at lave om på det traditionsrige show fra år til år, hvilket sjældent falder i alles smag.
Også i år vil showet skille sig ud i forhold til sidste års uddeling, men denne gang dog bl.a. med tiltag, der genetablerer tidligere shows traditioner.
– Filmmontager: Producerne har droppet de filmmontager, der nogle gange er blevet vist under showet – f.eks. sidste år, hvor en længere montage hyldede gysergenren. Årsagen er, at producerne mener, at montagerne gør en i forvejen lang Oscar-uddeling længere.
– Talerne til de nominerede: Producerne har også valgt at droppe de taler, som skuespiller-kollegerne har holdt på scenen for de nominerede for bedste skuespiller, når priserne til disse skulle uddeles. Dermed nåede den nye præsentationsmåde kun at få to år.
– Bedste sang: I år har man valgt igen at vise numre med de enkelte nominerede for bedste sang. Bl.a. vil Randy Newman optræde med sangen “We Belong Together” fra “[url=/film/toy-story-3]Toy Story 3[/url]”, Mandy Moore og Zachary Levy vil sammen med komponisten Alan Menken fremføre “I See The Light” fra “[url=/film/to-paa-flugt]To på flugt[/url]”, og Gwyneth Paltrow vil synge “Coming Home” fra “[url=/film/country-strong]Country Strong[/url]”.
Oscar-showet løber af stabelen 27. februar.
[i]
Se også: [url=http://filmz.dk/oscar-filmene-er-fulde-af-loegn]Oscar-filmene er fulde af løgn[/url].[/i]
