Bloody-Disgusting kan fremvise hele otte klip fra den kommende gyser “1408”, der er en filmatisering af en novelle af Stephen King. Filmen har John Cusack i hovedrollen.
“1408” følger en skeptisk gyserforfatter, der som forberedelse til sit kommende gyserprojekt tjekker ind på værelse 1408 på det berygtede Dolphin Hotel, hvor han til sin store overraskelse og frygt må erkende, at noget overnaturligt er på spil.
Filmen er instrueret af Mikael Håfström. På rollelisten finder man desuden Samuel L. Jackson og Jasmine Jessica Anthony. Den amerikanske premiere er sat til 22. juni.
