Al Pacino overtager rollen, der oprindeligt var tiltænkt Robert De Niro, i den politiske thriller “[url=/film/son-of-no-one]Son of No One[/url]”.
Filmen omhandler en ung betjent (Channing Tatum), som overflyttes til et distrikt i et arbejderkvarter, hvor han voksede op. Idyllen forstyrres, da en gammel hemmelighed dukker op til overfladen og truer med at ødelægge hans liv og familie.
Pacino skal i filmen spille en kriminalbetjent. I de øvrige roller finder man bl.a. Terrence Howard, Ray Liotta og Katie Holmes.
Filmen er skrevet og instrueret af Dito Montiel, som tidligere har stået bag “[url=/film/guide-to-recognizing-your-saints-a]A Guide to Recognizing Your Saints[/url]” og “[url=/film/fighting]Fighting[/url]”, der begge også havde Channing Tatum på rollelisten.
Al Pacino kunne senest opleves på det store lærred i krimi-dramaet “[url=/film/righteous-kill]Righteous Kill[/url]”.
[i]
[url=http://filmz.dk/film/guide-to-recognizing-your-saints-a/biograf]Læs Filmz’ biografanmeldelse af “A Guide to Recognizing Your Saints”[/url][/i].
