Palads kritik biograf nedrivning / Filmz.dk

‘Bevar Palads’-bevægelsen frygter en ødelagt by ved nedrivning af ikonisk biograf.

Tidligere på året kom det frem, at Nordisk Film Biografer i samarbejde med arkitekt Bjarke Ingels vil rive Palads Teatret i København ned efter at have ligget der i 108 år.

Nyheden satte straks gang i protester, der ønskede den pastelfarvede biografbygning fredet. Blot én måned efter afsløringen af de nye biografplaner havde gruppen ‘Bevar Palads’ indsamlet over 5.000 underskrifter for at bevare bygningen, der ligger centralt i Københavns indre by.

Til Filmz forklarede Bjarke Ingels, at tiden er løbet fra Palads – derfor bør man bygge nyt på grunden:

[i]”Palads skal blive til en episk premierebiograf, der lever op til navn og beliggenhed,”[/i] sagde Ingels til Filmz.

Men det har ikke dæmpet kritikken fra ‘Bevar Palads’, der nu følges af over 13.000 personer på Facebook:

[i]”Det er en særlig bygning, som alle kender, og mange har et forhold til. Den har sjæl og atmosfære og er med til at skabe et bymiljø på Axeltorv. River man den ned, slår man det i stykker… De ødelægger det, de gerne vil være en del af,”[/i] siger Jep Loft fra foreningen Arkitekturoprøret, som kæmper for at bevare de gamle bykerner, til B.T.

Bjarke Ingels mener dog, at kritikken er uretfærdig på dette tidspunkt i processen:

[i]”Det er ærgerligt, at arkitektprojekter altid skal bedømmes, før de har fået chancen for at tale for sig selv.”[/i]

Læs også ‘Palads-plan: Skal rives ned – 6 billeder af ny biograf i København‘.

Nordisk Film Biografer forklarer om nedrivningen, at Palads er blevet for dyr til moderne biografdrift:

[i]”Bygningen er utidssvarende i forhold til moderne biografdrift og meget dyr at vedligeholde,”[/i] siger Nordisk Film Biografer-direktør Asger Flygare Bech-Thomsen til Filmz.