Paramount Pictures har købt rettighederne til at genindspille den franske strømerthriller “36 Quai des Orfevres”. Den nye version skal instrueres af Marc Forster efter et manuskript af Dean Georgaris (“Paycheck”, “The Manchurian Candidate”).
Den franske film havde Gerard Depardieu og Daniel Auteuil i hovedrollerne som et par efterforskere ved det parisiske politis hovedkvarter. Historien fulgte en sag for at opklare en række røverier mod pengetransporter, hvor vedkommende der fangede forbryderne ville blive belønnet med en forfremmelse.
Den kommende version bliver blot kaldt “36” og vil foregå i en amerikansk storby.
