Der har længe været stor efterspørgsel på hvornår den anden sæson af David Lynch’ tv-serie “Twin Peaks” vil udkomme på dvd-markedet, og det forlyder nu, at Paramount rent faktisk har planer om at udgive sæson 2.

Problemet er blot, at master-kopien af seriens anden sæson kun findes i en elendig, grumset udgave, hvilket har sat en stopper for tidligere at udgive afsnittene på dvd. Paramount havde planlagt at udsende “Twin Peaks: Season 2” i to seperate udgaver sidste år, men måtte stoppe planerne.

Vicepræsidenten for marketing hos Paramount Home Video International siger dog: [i]”Vi samler stadig materiale sammen. Vi har allerede en masse gode interviews med skuespillere og folkene bag, men det største problem vi har foran os, er master-kopierne, som er i ret dårlig stand. Vi håber, at vi kan få Mr. Lynch til at overvære skabelsen af nye master-kopier og også skabelsen af et nyt 5.1 lydspor! Så alt i alt har det taget os længere, end vi havde håbet, men vi er på vej – vi planægger stadig en udgivelsesdato i det fjerde kvartal.”[/i]

Der er dog stadig intet nyt omkring en Director’s Cut udgave af Twin Peaks filmen “Fire Walk with Me”.