Paul Greengrass har efter sigende lavet sin sidste film om Jason Bourne. Men det betyder jo ikke, at han fuldstændig har mistet interessen for hemmelige agenter på farlige missioner. Ifølge The Hollywood Reporter skal den britiske instruktør nemlig lave en film over ingen ringere end vores egen danske dobbeltagent Morten Storm.
[i]Se også: [url=/film/bourne-ultimatum-the/blu-ray]Anmeldelse: “The Bourne Ultimatum”[/url].[/i]
Filmen bliver baseret på bogen “Agent Storm: My Life Inside al-Qaeda and the CIA”, der er skrevet af to CNN journalister. Bogen udkommer først til september i USA, men Sony har allerede købt rettighederne til at lave en film ud fra historien.
Og når man hører om den danske dobbeltagents fortælling, forstår man dem godt. Morten Storms livshistorie er nemlig som taget ud af en Hollywood-film: en utilpasset, ung Bandidos-rocker fra Korsør rejser til Yemen, finder Allah og ender med at blive dobbeltagent for både PET og CIA. Et erhverv, der ifølge Storm selv kom til at koste flere højtrangerede islamiske terrorister livet.
Den kommende film om den danske dobbeltagent skal produceres af Scott Rudin, der blandt andet har produceret [url=/film/no-country-for-old-men]”No Country For Old Men”[/url], [url=/film/there-will-be-blood]”There Will Be Blood”[/url] og [url=/film/truman-show-the]”The Truman Show”[/url]. Ud over at instruere filmen er Paul Greengrass i følge The Hollywood Reporter også interesseret i selv at skrive manuskriptet.
[i][url=http://www.facebook.com/filmzdk]FACEBOOK: Bliv ven med Filmz[/url].[/i]
