Han er kendt og anerkendt som en stor filminstruktør. Med film som “[url=/film/alt-om-min-mor]Alt om min mor[/url]”, “[url=/film/tal-til-hende]Tal til hende[/url]” og “[url=/film/volver]Volver[/url]” så har Pedro Almodóvar markeret sig som Spaniens store filmskaber. Nu har #PanamaPapers-afsløringerne så også markeret ham som skattesnyder.
[i]Se også: [url=/http://filmz.dk/film/citizenfour/biograf]Anmeldelsen af “Citizenfour”[/url][/i]
Således står Pedro Almodóvar og brormand Agustin nævnt i det omfattende #PanamaPapers-læk, som har afsløret skattesnydere verden over, der gør brug af firmaet Mossack Fonseca fra Panama.
Derfor har Pedro Almodóvar nu aflyst alle møder med pressen i forbindelse med den kampagne, som skulle promovere hans næste film, “Julieta”, skriver [url=http://www.hollywoodreporter.com/news/pedro-almodovar-cancels-press-new-880991]The Hollywood Reporter[/url].
“Julieta”-skuespillerne vil stadig være tilgængelige for pressen, men altså ikke instruktøren selv efter skatte-afsløringerne.
Agustin Almodóvar har i en pressemeddelelse taget det fulde ansvar for skandalen, hvori han hævder, at Pedro intet har kendt til deres skattesnyderi.
“Julieta” får spansk premiere i morgen d. 8. april.
[i][url=http://da-dk.facebook.com/filmzdk]Følg Filmz på Facebook[/url].[/i]
