I kølvandet på den overvældende sejr til “Kongen Vender Tilbage” ved dette års Oscar-show, udtalte instruktør Peter Jackson sig ved en “Ringenes Herre” fest om planerne for at genudgive de tre film i den kommende tid:
[i]”Jeg er sikker på, at de fleste af Jer allerede har hørt mig ævle løs de sidste par uger, men sagen er at vi er færdige med det lange cut af ‘Kongen Vender Tilbage’. Jeg klippede den færdig lige inden jeg kom herover – de ansatte hos Weta har fået yderlige 350 effektskud, som de skal have lavet færdige. Elijah har allerede set det lange cut af filmen.”[/i]
[i]”New Line har annonceret et eller andet bokssæt, som jeg ikke kender noget til. Når jeg engang er færdig med “King Kong” kunne jeg dog godt tænke mig at lave et ordentligt bokssæt, da vi har en hel bunke af materiale liggende – ikke til selve filmene men en hel masse bloopers. Når ‘King Kong’ er færdig, er jeg interesseret i at lave en ‘High Definition’ udgave med den bedst mulige billedekvalitet.”[/i]
Derudover blev der også snakket om en filmatisering af “Hobbitten”, hvor Jackson opfordrede sine fans til meget diskret at sende tonsvis af breve til MGM og New Line for at presse dem til en løsning på rettighedsproblemerne.
