Pierce Brosnan er glad for at være sluppet af med rollen som agent 007, som han sidste gang spillede i 2002.
Han fortæller, at rollen som James Bond er yderst krævende, da franchisen har særdeles strenge regler i forbindelse med udseende og opførsel.
[i]”Man bliver ambassadør for et lille land. Bond er en industri… Man indgår en pagt med djævlen. Man ved, at det kommer til at følge en. Men man håber bare, at man en dag kan vriste sig fri. Jeg er ikke bitter, men tanken gør mig udmattet,”[/i] siger Brosnan.
Den 54-årige irlænder nåede at medvirke i fire Bond-film – “GoldenEye” (1995), “Tomorrow Never Dies” (1997), “The World Is Not Enough” (1999) og “Die Another Day” (2002).
